100-året for den danske skønlitterære forfatter Henrik Pontoppidans Nobelpris i litteratur fejres her til aften i Pontoppidanselskabet ved et møde på Frederiksberg.

Formanden for selskabet, lektor emeritus Johan Rosdahl beskriver i den anledning i dag i Kristeligt Dagblad Pontoppidans bog De Dødes Rige I-II, der også udkom for netop 100 år siden, hvor Pontoppidan fik Nobelpris for hele forfatterskabet, f.eks. den mest kendte roman Lykke-Per. 

Rosdahl skriver om De Dødes Rige:

Her beskrives råddenskaben i politik, det tragikomiske i megen alternativ medicin, side om side med skepsis over for teknisk-naturvidenskabelig løsninger, overhovedet mangelen på troværdigt og holdbart livssyn og uden anden udsigt end resigneret skepsis.

Den kan således på en vis måde sammenlignes med Tor Nørretranders aktuelle udgivelse om den store kollektive depression – dog med den vigtige forskel, at Pontoppidan ikke for alvor præsenterer et håb. Ikke i romanen i hvert fald. Men i et brev til Georg Brandes viser Pontoppidan, at han selv mener, at bogen giver håb: “(…) jeg har villet skildre en stor Tidsalders sidste Timer, dens Opløsning, Modløshed og Forfald, og paa denne Baggrund skulde nogle Mennesker træde frem, der – uden alle Mirakler – reddes ud af Undergangen og grundlægger en ny Tid med mindre Tro på Lovgivningsmagtens og Maskinteknikens Evne til at fabrikere Menneskelykke.”

Uanset de forskellige fortolkninger af “De dødes rige” ligger bogens beskrivelse af et samfund i opløsning på alle niveauer fast. Og det er netop ikke blot et enkelt menneskes skæbne og konfrontation med tilværelsens krav, der er på spil. ” De dødes rige” omfatter alle dele af samfundet, alle slags mennesker og alt, hvad der politisk, religiøst og filosofisk rører sig i tiden – kort sagt en skildring af et konkret samfund og en tidsånd. Og Pontoppidan lægger ikke fingrene imellem – allerede titlen er hård kost: Vi er alle døde i vores indre, i forhold til vores (for eksempel politiske) idealer, i vores kærlighedsliv, i forholdet til os selv. Vi er nemlig sygeligt optaget af det syge og dermed af døden, men formår ikke at overkomme hverken dødsfrygt eller dødsfascination. Nietzsche-udsagnet om, at det måske ville være bedre slet ikke at være født, løber som en usagt understrøm i bogen, undertiden tydeliggjort i en replik som denne: ” Livet er kun Smerte, Hansen! Det bedste er slet ikke at være født.” Og som sagt: Der er ikke noget håb at hente. Ingen Tor Nørretranders til at opildne med et ” Se frem – fra opløsningstid til oplysningstid”.

Tankevækkende: Opløsningsstemning for 100 år siden, midt under 1. Verdenskrig.

Men også: Det var da godt at de faktisk blev født dengang, for hvem skulle ellers have været vores forfædre?

Henrik Pontoppidan 1917

En uge efter udgivelsen ligger Se frem nu Nr. 1 på bestsellerlisten for faglitteratur hos boghandlerkæden Arnold Busck. Fornem debut!

Lige efter Se frem ligger Svend Brinkmanns Gå glip, der til gengæld topper som faglitterær bestseller hos  Bog & Idé, hvor Se frem ligger på andenpladsen.

Når det gælder lydbøger ligger Se frem (indtalt af forfatteren) hos Publizon Pubhub på en fornem fjerdeplads i alle genrer – kun overgået af tre krimier af hhv. Sarah Blædel, Michael Krefeld og Dan Brown.

Berlingske har i dag i avisens BogForum tillæg et interview med “tre af tidens bedstsælgende, danske non fiction-forfattere”: psykologiprofessor Svend Brinkmann, nationalmuseumsdirektør og antropolog Rane Willerslev og undertegnede forfatter.

Samtalen indkredser videnskabens situation og erfaringer med fortælling om videnskab. Der er rørende enighed om at humor og uhøjtidelighed er en brutal mangelvare i videnskaben. Alle tre teoretiske tenorer arbejder med bydeform i deres aktuelle bogtitler: Tænk vildt (Willerslev), Gå glip (Brinkmann) og Se frem.  “Der er en friskhed, en direkthed, en klar henvendelse til læseren i den slags titler, og noget af det, som de her bøger vel også handler om, er at komme fri af noget, der bare er en betragtende, udefrasiddende iagttagelse af, hvordan verden er, og gå ind og handle i den og agere i den,” citerer Berlingske mig for at  sige.

Willerslev siger: “Jeg tror, at i hjertet af videnskaben ligger fiktionen.” Brinkmann tilføjer: “Det er jo fuldstændig rigtigt, som Rane er inde på, at rigtig meget af det, der foregår i videnskaben, på en eller anden måde er fiktion.” Det er Se fremI jo i den grad enig i :-)

Teksten befinder sig bag Berlingskes betalingsmur, men jeg kan alligevel ikke nære mig for rødmende at citere hvad de to fortæller om Mærk verden fra 1991:

Brinkmann: “Jeg gik i gymnasiet omkring den tid, da Mærk verden kom, og vi læste Mærk verden i filosofiundervisningen. Bogen fik på mange måder sat mig i gang med overhovedet at læse: Om filosofi og psykologi og alt det her kognitionsmæssige. Om menneskets udvikling, kultur-og naturhistorisk.”

Willerslev: “Mærk verden var en revolution, og den havde også enorm betydning for mig. Det var en ny genre, hvor Tor formidlede meget komplicerede videnskabelige tanker til et alment publikum, og hvis sådan noget som Mærk verden ikke var kommet og havde sat gang i en bølge af den slags bøger, så havde der ikke været nogen fremtid for humaniora. Det er muligt, at der havde været en fremtid for naturvidenskaben og dens artikler, men humaniora er jo i den grad båret af monografien, som er ved at dø, ved at forsvinde, og det, vi tre gør, er jo i virkeligheden, at vi vender tilbage til en type monografi, som var meget udbredt op mod Anden Verdenskrig og i tiden efter: En type bøger, hvor du vitterlig tager de helt store spørgsmål op og gør det i en populær sammenhæng.”

Sært at blive så gammel at de voksne er blevet inspireret af én da de var unge!

Min nye bog “Se frem – fra opløsningstid til oplysningstid” er kommet godt i vej i den uge, der nu er gået siden udgivelsen i mandags. Det meste af ugen har den ligget i Top 5 på Saxo.com’s bestsellerliste for alle genrer, hvilket er fornemt for en bog på 424 sider om  erkendelsesteori, etik. stjernehimlen, Immanuel Kant og hvad vi vil med vores planet.

Bogen har ugen  igennem fået en smuk modtagelse i pressen.

Søndag den 29. Oktober

Interview i DR1 ”21Søndag”

Mandag den 30. Oktober

DR P1 Morgen interview (live) kl. 06.51

Interview i Jyllands-Posten:

Interview i Dagbladet Information

Tirsdag den 31.oktober

Radio 24syv Morgen “>interview

Onsdag den 1. november

Interview i DSBs magasin Ud&Se

Torsdag den 2. November

JP-podcast ”Frøkjær & forfatterne”

Interview i Kristeligt Dagblad

Fredag den 3. november

Interview i DR2 ”Deadline” ved Sigge Winther Nielsen

Lørdag den 4. november

Anmeldelse i Dagbladet Information: Steen Nepper Larsen kalder om bogen en”gigantisk syntese” og skriver: “Nørretranders’ vision om en ny oplysningstid er sympatisk og smittende”. Men Nepper Larsen savner selvkritik og indtænkning af strukturel modstand mod at lave en bedre verden.

Søndag den 5. november

Interview i Dagbladet Politiken.

Omtale i Politikens vidunderlige klumme Sket i Ugen: “Imens vi venter på oplysningstiden” med spiddende tekst af Ole Rasmussen og knivskarp tegning af Roald Als:

Roald Als i Politikens “Sket i Ugen”

Line Knutzon og jeg er gæster i Cecilie Frøkjærs Podcast med forfattere.

Først 25 minutter med  Line.

Mandag den 30. oktober udkommer Se frem, som handler om at løfte hovedet, se klart og gå ind i sin tid. Også selv om Trump er dum.

Bogens helt er Immanuel Kant, tysk filosof fra 1700-tallet. Emnekredsen spænder fra den nære hverdag til det fjerne univers, fra hjernens dagdrømme til de store fællesskaber.

424 sider med erkendelsesteori, etik og ture i vandet.

Vær ikke bange. Det kan godt være, at det føles som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden. Men en ny oplysningstid er på vej. Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden. Vi skal se frem. Det gør vi også hele tiden. Menneske-hjernen er en forudsiger. Den skaber hele tiden forventninger og lærer af sine fejl. Vi kan forandre vores verden fordi vi kan forestille os en anden verden. Og virke for den ved at slippe fantasien løs. Se frem væver en række nye videnskabelige erkendelser sammen til et overraskende billede af mennesket som et fremadskuende væsen. Nu mangler vi bare at tage os selv alvorligt ved at se frem og løse klodens kriser så livet kan gives videre. Se frem spejler nutiden i oplysningstidens vision om at man hver især handler som man mener alle burde handle.

Bogens emnekreds: Opløsningstid • Oplysningstid • Immanuel Kant • Stjernehimlen • Moralloven • At tænke selv • Forventningsfejl • Dagdrømme • Hjernens selv • Kvantemekanik • Kategorisk imperativ • Dig selv som andre • Kantiansk økonomi • Fælledskaber • Jensens ulighed • Antifragilitet • Resiliens • At give livet videre • Det endeløse • Resonans • Solformørkelse