Lys! efter Paris

Klima og livskvalitet efter Paris – et foredrag og en kronik

IMG_7060

Fra Diamanten, Det kongelige Bibliotek, 15. december 2015. Foto: Rikke Ulk.

Nu vender det. Topmødet i Paris nåede for en uge siden frem til en dagsorden for alle 195 lande på Jorden: Vi skal holde klodens temperaturstigning under to grader, helst kun på halvanden.

Denne skelsættende afklaring får en virkning på alle områder af tilværelsen, herunder selvfølgelig lys og lysteknologi. Jeg har siden Paris diskuteret  spørgsmålet ved to lejligheder.

Den ene var et møde tirsdag i sidste uge på Diamanten/Det kongelige Bibliotek, hvor Lysets År blev fejret med en række indlæg, bl.a. af forfatterne til “Lys!”,  Olafur Eliasson og mig.

Den anden sammenhæng er en Kronik i Dagbladet Politiken i dag.

Uden navn 2

Begge steder var logikken den samme (her fra dagens kronik i Politiken):

Politikerne har defineret en vektor, en pil, der peger i en bestemt retning fra ethvert punkt i den menneskelige praksis. Og det er virkelig ethvert punkt.

Der er snart sagt ingenting i vores livsførelse, der vil være upåvirket af, at vi skal bevæge os mod det mål at holde temperaturstigningen under to grader.

Alt fra maskiner, infrastruktur, produkter, huse, tøj, fødevarer og til bosætningsmønstre vil blive påvirket af den retning, vi skal bevæge os i.

Alting skal genopfindes, og det kan politikerne klart nok ikke gøre selv.

Det skal vi andre gøre. Nye teknologier, nye samarbejdsformer, nye fællesskaber skal til for at forfølge den vej, den nye verdensvektor peger.

Det er en vidunderlige mulighed og chance, vi dermed får, fordi vi kan skabe bedre liv og bedre samfund, når vi skal genopfinde det hele.

Men der er jo også den anden mulighed: at vi dukker nakken, bliver defensive og selvbeklagende og vælger en vej, som medfører ringere livskvalitet og dårligere liv.

Bogen Lys! handler netop om at lys er et godt eksempel på et område, hvor vi både kan vælge at ofre livskvaliteten i et misforstået hensyn til klimaet (sparepærer) eller at insistere på en klimavenlig løsning der også er menneskevenlig (god LED og fremtidens øvrige teknologier som kvantepunkter). Men en løsning der både tager hensyn til mennesker og klima fordrer at vi bliver mere bevidste om hvad vi vil have. Og at vi slås for det:

Danmark har en særlig mulighed for at være i front med at udvikle de lysteknologier, der bruger meget lidt energi, men skaber stor livskvalitet.

Efter led kommer kvantepunkter og lasere og andre endnu mere avancerede sager, som vil åbne for endnu større muligheder og kræve endnu mere skarpsindige brugere til at få dem gjort menneskevenlige.

Danmark har befolkningen til at stille kravene og ingeniører og designere til at levere løsningerne. Verden har brug for, at vi går i den retning.

Klimaudfordringen sætter en vektor, en retning, for den teknologiske udvikling. Vi skal gribe chancen for at udvikle bedre liv med mere lyskvalitet i stuen, i byen og i livet i det hele taget.

Det er nu, det vender.

Hvis man læser kronikken i sin helhed, får man meget mere med med om lyskvalitet. Eller endnu bedre: læs bogen “Lys!” og få hele historien i tekst og billeder.

Ved arrangementet i Diamanten var der fuldt hus, ikke mindst i kraft af et stærkt fremmøde fra lysteknologiske kredse. Derfor var det naturligt at fremhæve den side af argumentet, der handler om samspillet mellem teknologi og mennesker/brugere/samfund/kultur. Hvis vi skal blive rige af at lave lysteknologi i Danmark, handler det om at lytte til en befolkning, der på én gang er verdens mest kræsne og verdens mest nysgerrige.

IMG_7069

Man kan få et indtryk af mit indlæg ved at se mine slides fra foredraget:  slides151215

Slides består kun af tekst? Lige præcis. I bogen er teksten mit bidrag, mens billederne alle er Olafurs. Hans slides i Diamanten var kun billeder, ingen tekst. Så det passede med arbejdsdelingen i bogen, helt uden at vi havde aftalt det :-)

Flattr this!

Skriv et svar