Foto: Sigrid Nygaard
“Nørretranders’ bog er et vækkelsesprojekt: Vi skal få øje på alle de eksisterende værdier, som vi ikke lægger mærke til, og være glade for og stolte af vores samfunds præstationer,” skriver Information om Samfundsglæde.
“Det hele ligger i den begrundende relation mellem bogens titel og undertitel, Samfundsglæde – sammen kan vi selv: Hvis vi bliver glade for samfundet, kan vi som borgere og civilsamfund i fællesskab nedefra håndtere kriserne og gennemtvinge gode politiske beslutninger. Det er en på én gang besnærende og dristig tese.”, skriver Jan Maintz’ i den usædvanlig vitaminrige og tankevækkende anmeldelse (bag betalingsmur) i iInformations weekendtillæg Moderne Tider.
Men lidt for dristig er bogen i følge anmelderen. Ganske vist skriver Maintz: “… som manifestagtig, retorisk og spidsformulerende debatbog er den tankevækkende og fuld af originale pointer, og som forandringslystent og opbyggeligt spark i røven er den glimrende.”
Men:
“Nørretranders’ friske bog gør sig næsten lidt for sårbar over for kritik: Stedvist geråder den i overdrivelser (for eksempel: i fremtiden »skal alting laves om, alting«), i for hurtige analyser (for eksempel: politikerne har i årtier blot været administratorer, der gav perifere minoriteter skylden for dårligdomme, og de borgerliges eneste vision er at sænke skatterne) og i en kolossal tiltro til sprogs og ideers forandringskraft. Også bogens bærende tese om, at samfundsglæde er vejen ud af kriserne, forbliver mere spekulativ og håbefuld end godtgjort. Bogen vil i det hele taget svare på meget store spørgsmål meget hurtigt.”
Foto: Sigrid Nygaard
Maintz sammenligner bogen med nogle af tidens store og berømmede bøger: “Tænk påThomas Piketty, Francis Fukuyama, Shoshana Zuboff eller Stéphane Hessel. Eller på vores egen Svend Brinkmann.” Men der er en forskel: Det “kendetegner ofte de berømmede bøger, at de behandler en enkelt krise, og at løsningen har fokus på politiske institutioner eller store strukturer: Lovgivning skal reducere den økonomiske ulighed, flere samfundslag skal repræsenteres af de politiske eliter, et fælles politisk-demokratisk grundlag skal skabe en national identitet, de demokratiske institutioner skal revitaliseres og så videre.”
“Forfatter og debattør Tor Nørretranders’ nye debatbog, Samfundsglæde – sammen kan vi selv, har også vores aktuelle krisetid og en løsning som sit emne, men både hans empiriske felt, tilgang og løsning afviger fra de dominerende bøger. Hans emne er en stribe af kriser – han er optaget af både klimakrisen, ulighedskrisen, fællesskabets krise og meningskrisen – og hans ærinde er at vise en vej ud af hele dette krisemorads: Hans løsning ligger i en tilgang, der ikke fokuserer på materielle strukturer eller politiske institutioner, men træder et skridt tilbage og ser kritisk på, hvad der egentlig sker i det enkelte menneskes hoved.”
“Nørretranders er ikke bleg for at slå store brød op, formulere enorme påstande og bevæge sig på de højeste nagler. Han fastsætter i en håndevending menneskets natur, store årsagssammenhænge og betingelsen for forandring. Og så er hans bog en tiltro til ideer og til sprog, både som hans debatbogs særlige virkemiddel og som det, der skal bane vejen for samfundsglæden og forandringen.”
Anmelderen peger på slægtsskabet med den retning indenfor politisk filosofi, der kalder sig kommunitarisme – et slægtskab, jeg i øvrigt flere gange tidligere har overvejet at skrive om, især i forbindelse med bogen “Fælledskab” fra 2011, men fandt for forskelligartet, fordi kommunitarismens fællesskaber vokser ud af fælles værdier, mens fælledskabets fællesskaber vokser ud af fælles udfordringer. Men nu vil jeg således inspireret kigge på det igen.
Foto: Sigrid Nygaard
Kristian Villesens store interview om bogen og dens omverden i samme nummer af Moderne Tider er nu tilgængeligt på information.dk hvor man kan beundre Sigrid Nygaards mageløse fotografier.
Foto: Sigrid Nygaard
