Det indflydelsesrige Sundhedspolitisk tidsskrift uddeler på usædvanlig måde stjerner i en anmeldelse af “Samfundsglæde”. Bogen som helhed får flotte fem ud af seks mulige stjerner. Men kapitlet om sundhed opnår ikke samme anerkendelse og får blot to stjerner.

Sundhedspolitisk tidsskrift forklarer stjerneuddelingen med at bogen hævder at læger bluffer når de er uvidende og at patienterne brokker sig, også når er tilfredse. Derfor falder dommen således:

“Samfundsglæde – sammen kan vi selv” er en meget bedre bog end det forholdsvist fyldige kapitel 4 om sundhed og sygdom, som desværre roder sig ud i nogle mærkeligt udokumenterede postulater, som nogle gange bliver så vidtløftigt ikke-faktuelle, at det er svært at vide, hvad man skal stille op med dem andet end at ærgre sig over, at en ellers dygtig og originalt tænkende skribent ud i debat og populærvidenskab ikke har strammet hjelmen noget bedre.

For selv om Nørretranders selvfølgelig har ret i, at en styrkelse af et lands borgeres sundhed først og fremmest starter ude i samfundet og ikke i sundhedssektoren, så kunne det ikke desto mindre have været spændende at få kastet et netop originalt, motiverende, optimistisk og kærligt lys udover det moderne, dramatisk komplekse og ofte nødlidende sundhedsvæsen. Et væsen som i langt højere grad lider under dårligt fungerende it-systemer, et stigende antal patienter, mangel på tid, penge og personale samt struktur-, ledelses- og kompetenceproblemer end under bluffende, magtsyge læger og deres glemsomme, utaknemmelige og højlydt brokkende patienter.  Nørretranders forekommer mod sædvane ikke at have styr på sin offer-bøddel akse, når han kaster sig ud i at skrive om sundhedsvæsnet. Øjj, hvor ærgerligt. 

Døm selv.