Tag Archives: anmeldelse

Lys! som kunstbog

“Måske den bog jeg har set indtil nu, der bedst behandler og formidler Eliassons værker og ikke mindst hans kunstneriske univers, hvor kunsten opstår i en interagereren mellem genstanden, herunder naturen, beskueren og så lyset og dens skygger”, skriver Nordjyske stiftstidende i dag i en anmeldelse af “Lys!”

Anmeldelsen er skrevet af præsten og kunstskribenten Troels Laursen, der giver bogen fem ud af seks mulige stjerner.

Nordjyske 040116a

“Billedsiden meget flot, og viser en lang rækker af værker fra Eliassons karriere over hele verden,” skriver Laursen: “Fotoerne er sat flot op og er seværdige, så bogen også kan være en billedbog, der er skøn at bladre i.”

Anmelderens baggrund i præstefaget skinner klart igennem:

“Bogen ” Lys!” udkom endda på Luciadagen før jul, og i hendes navn ligger det latinske ord for lys, lux. På en måde er bogen også et religiøst udtryk, da den har et klart og prisværdigt anliggende: Den er opgør med sparepærer, designerlamper, gråvejr i stuen og dårlig lysfilosofi. Dens anliggender er at få os til at se og bruge lyset igen og ikke bare for naturvidenskabens skyld, men også for at stoppe det snigende tab af livskvalitet, det dårlige lys er for vores liv. Det handler om lysets vigtighed, og deraf det næsten religiøse, for det handler mere om sansning af tingene end om tingene i sig selv.”Nordjyske 040116 b

Interessant, fængende og lettilgængelig

Politiken anmelder “Lys!” men overser billederne – selv om anmelderen er kunstanmelder

Politiken anmeldte i lørdags “Lys!”  forholdvis positivt: Bogen får fire ud af seks mulige stjerner.

Anmeldelsen er skrevet af kunstredaktør Peter Michael Hornung: “Der er mange øjenåbnenede overvejelser og oplysninger i ‘Lys!’, for eksempel at mennesker generelt er så dårlige til at bruge øjnene.” Skærmbillede 2015-12-20 00.18.25

“Med så fremtrædende forfatternavne burde bogen være usædvanlig god? Tja, den er i hvert fald interessant, fængende og lettilgængelig,” skriver Hornung.

Men kunstredaktøren har et problem med bogen: “I kraft af en billedkunstners medvirken burde det være en bog, som inddrog kunsten på lige fod med fysikken. Men den langt overvejende del af indholdet vedrører naturvidenskab.”

Påstanden er mærkelig. Halvdelen af bogen består af billeder som alle – på nær tre håndholdte iPhone shots – stammer fra Olafur Eliassons arbejde. Det er fotografier af kunstværker eller fotografier der selv er kunstværker. Hele 80 af bogens godt 200 sider er rent billede. Derudover er der en lang række sider med både billede og tekst og naturligvis nogle med ren tekst.

Men det anmelder kunstredaktøren ikke. Han nævner akkurat at der findes fotografier af Olafur Eliassons værker i bogen, men skriver ikke mere om dem. Han skriver kun om hovedteksten, som ganske rigtigt især er baseret i den den teknisk-naturvidenskabelige og neurovidenskabelige kultur (den er forfattet af undertegnede).  Teksten refereres ret slingrende i anmeldelsen.

I netudgaven Politken.dk lyder overskriften  på anmeldelsen: “Ny bog om lys er interessant, fængende og lettilgængelig”.´

I den trykte avis er overskriften til den samme anmeldelse “Det handler om at se – efter.”

Tja: at se efter.

 

Politiken anm. Lys! 191215 1

Hvorfor er det en kunstredaktør der anmelder, når han ikke kan se at der er billedkunst i bogen?

Sidste udkald til udstilling

Arkitekten er glad for en anderledes udstilling om arkitektur, som slutter søndag den 21. september

På søndag d. 21. september slutter arkitekturudstillingen Stenens hjerte om tegnestuens Lundgaard & Tranbergs værker, der har været vist på Dansk Arkitektur Center siden slutningen af juni måned. Udstillingen er meget tæt knyttet til sine umiddelbare omgivelser, hvor fire af de omhandlede bygninger befinder sig indenfor kort afstand — det har derfor aldrig været tanken, at den skulle på rejse i ind- eller udland. Så næste søndag er definitivt sidste chance for at se udstillingen. Der er åbent mod entre kl. 10-17 i ugens løb og dertil aftenåbning med gratis entre fra 17-21 på onsdag.

Et af udstillingens mest originale elementer er et gigamtisk stereoskop, der ved hjælp af fire spejle trækker Skuespilhuset ind i udstillingen som en tre-dimensional oplevelse, der ses i en spejl-kile, som her er smedet i jern af udstillingens værktøjsmager Stefan Leunbach.

Udstillingen, som jeg har været tilrettelægger af (kurateret, som det hedder i udstillingssprog) , handler om konkret arkitektur, men også hvordan man kan forstå arkitektur som et middel til at forme vores liv og strømmene af energi, lys, luft, mad og mennesker gennem det.

Både i sin form og sit valg af perspektiv er udstillingen ikke helt som arkitekturudstillinger plejer at være. Det har der været mange arkitekter, der har været glade for.

Fagbladet Arkitekten bringer i augustnummeret en udstillingsomtale, hvor arkitekturskribenten Josefine Lykke beretter:

Tidligere har BIG og 3XN været udstillet. Men hvor begge disse udstillinger var kurateret af arkitekterne selv, har Lundgaard & Tranberg altså valgt at give Tor Nørretranders frie tøjler til at formidle og fortolke deres arkitektoniske virke.

 Resultatet er et stærkt greb og et gennemført koncept, der udfordrer den gængse arkitekturudstilling. DACs største udfordring er og bliver at ramme deres brede målgruppe, fagfolk og andre, i samme udstilling. Men Nørretranders formår at tale til os alle sammen med sit radikale udstillingskoncept, som på én gang virker så utrolig selvfølgeligt.

 Jeg håber, at udstillingen vil tjene som inspiration for fremtiden. Den illustrerer på fineste vis værdien af, nogle gange, at lade andre end arkitekterne selv formidle deres tanker og værker.”

Men det med at der skal andre end arkitekter til er åbnebart ikke så populært blandt dagspressens arkitekturanmeldere, der må siges at reagere lidt pigefornærmet på udstillingens opgør med traditionel arkitekturformidling.  I Politiken har Karsten Ifversen (som tidligere omtalt her på bloggen) fundet det mest traditionelle element i udstillingen mest interessant.

I Berlingske Tidende har anmelder Torben Weirup den 6. september fundet at det var “Stor arkitektur, overflødig udstilling”. Weirup kalder udstillingen “noget af en skuffelse” og nævner bl.a.: “nogle lidt selvindlysende betragtninger om, hvad arkitektur er, et fragment af et fantastisk digt af Inger Christensen og nogle småinterviews med Lene Tranberg, der for en gangs skyld er for korte.”

Weirup skriver: “Det er med andre ord ikke nogen vægtig udstilling, og emnet taget i betragtning havde det været naturligt at forvente noget mere. Udstillingen er tilrettelagt af Tor Nørretranders, og man kunne måske nok have forestillet sig, at han havde mærket arkitekturen anderledes eftertænksomt. Især med en poetisk udstillingstitel som »Stenens hjerte«. Så hvis man sådan lidt formelt kigger på regnskabet, trækker udstillingen gevaldigt ned, men stjernearkitekturen ude i byen trækker gevaldigt op.”

 

Så hvem skal man tro på? Fagbladet Arkitekten, der finder det udfordrende og fornyende — eller dagspressen, der finder det dårligere end det man er vant til?

Døm selv. Udstillingen er der en hel uge endnu :-)

Lektørens udtalelse

“Alle som interesserer sig for samfundsforhold, den demokratiske debat og relationer mellem mennesker.” Målgruppen for Vær nær iflg. Lektørudtalelse fra bibliotekerne.

“Denne bog har sin helt egen tilgang til samfundets sammenhængskraft,” står der om Vær nær i Lektørudtalelsen fra DBC, Dansk BiblioteksCenter.

Lektørudtalelsen for en bog imødeses altid med stor spænding, fordi den er rådgivende for bibliotekernes bogindkøb. Samtidig er Lektørudtalelserne fra det offentligt ejede DBC den eneste toneangivende form for “boganmeldelse”, der ikke stammer fra et kommercielt medie som en avis.

Lektørudtalelser skrives af bibliotekarer. Udtalelsen om Vær nær er skrevet af Bent Birk Kristensen der er chef for Struer Bibliotek.

“En perspektivrig og spændende debatbog om sammenhæng og nærvær i samfundet og det personlige liv skrevet på baggrund af videnskabelig viden og et stort personligt engagement,” står der i Lektørudtalelsen.

Beskrivelsen af bogens anvendelsesmuligheder og målgruppe er dejligt favnende: “Alle som interesserer sig for samfundsforhold, den demokratiske debat og relationer mellem mennesker.”

 

 

Fyn er fin

Fyens Stiftstidende bringer i dag en anmeldelse af Vær nær, der får fem ud af seks mulige stjerner.

Anmelderen Martin Kloster hæfter sig især ved bogens kredsen om at mærke hinanden og verden.

“Det slipper forfatteren ganske fermt fra i sin overbevisende, spændende argumentation, som giver noget vigtigt – refleksion.”

Den første måned – ‘Vær nær’ fornemt fra start

Vær nær er kommet fornemt fra start siden den udkom for en måned siden, den 23. maj.

Den ligger stabilt på bestsellerlisten, er blevet downloadet tusindvis af gange, filmene om bogen er set tusindvis af gange og hjemmesiden her haft haft næsten 20.000 sidevisninger siden bogen udkom.

 

Den har ligget stabilt på bestsellerlisterne i de tre uger den har haft mulighed for det (listerne viser foregående uges salg). De er udtryk for salget af papirbøger gennem boghandelen.

Det gaveøkonomiske eksperiment med at at bogens indhold kunne hentes her fra hjemmesiden som PDF-fil har været meget populært. Filen er på en måned blevet hentet hentet 3120 gange. Det vil sige i gennemsnit 100 downloads om dagen. Rigtig mange.

De 28 små film om bogens emner, som også kan ses her på siden, er blevet vist 3805 gange på YouTube og har været et selvstændigt bidrag til debatten.

Denne hjemmeside har haft mere end 18.000 sidevisninger med relation til bogen i den seneste måned.

Der har været mange donationer fra folk, der var glade for den gratis PDF-fil og ville støtte arbejdet.

Der har været en masse presseomtale og anmeldelser i Politiken, Information, Kristeligt Dagblad, og Berlingske.

Facebook-siden om Nærvær og Vær nær, som Nadja Pass startede, har også haft meget trafik, mange fine bidrag, debatteer og små film om nærvær og om bogen.

Så alt i alt en meget stor succes: Tak for interessen og fortsat god fornøjelse med debatten!

 

Berlingske: Anmassende positiv

“Bogen er nærmest skrevet som ét langt foredrag, hvor forfatteren hele tiden søger at begejstre sit publikum. Nørretranders er nok en dygtig foredragsholder. Men på tryk virker formen irriterende,” lyder dommen over Vær nær i Berlingske i dagens trykte avis og på netavisen B.dk, hvor Kasper Støvring anmelder en bog, som redaktionen kalder “anmassende positiv”. Det er vist nok negativt ment.

Støvring skriver:

“Budskabet i bogen er, at vi skal dyrke alle de positive følelser, vi allerede rummer fra naturens hånd for derved at skabe et bedre liv for os selv og for andre. En slagordsagtig formulering i bogen lyder: ‘Alle har det bedre, når du har det godt. Du har det bedre, når alle har det godt.’ Det er jo rene visdomsord.”

Støvring fortsætter:

“At vi har med en vismand at gøre, underbygges også af de sproglige nydannelser, man finder i bogen. Ja, man ser det allerede i titlen og undertitlen: »Vær nær – sammenhæng i sammenfundet«. Altså ikke samfundet, men sammenfundet. Så original er denne sproglige nydannelse, at den ledsagende pressemeddelelse slet ikke har gengivet den korrekt.”

Godt set! Pressemeddelelsen lykkes med at stave bogens undertitel og sproglige nyskabelse forkert (se titelangivelsen nederst i pressemeddelelsen).

Fra pressemeddelelsen …

Kasper Støvrings vigtigste problem med bogen er:

Man savner nogle betragtninger over mere politisk ømtålelige emner som indvandring og mødet med mennesker fra helt fremmede kulturer. Nørretranders funderer over sammenhængskraften i biologien, men har kulturen da ikke noget væsentligt at sige? Ifølge den berømte amerikanske forsker Robert Putnam, der for nylig besøgte Danmark, medfører kulturel mangfoldighed en svækkelse af tillid mellem mennesker. Hvordan passer det med Nørretranders’ glade budskab? Hvor langt kan samhørigheden udstrækkes? Fra det lokale samfund til nationen og endda til et verdensfællesskab?Det er – realistiske – svar på den slags, man mangler i bogens sympatiske appel til det, der skaber sammenhæng i sammenfundet.”

Men selv om ordet “positiv” bruges i negativ betydning, er Berlingskes anmeldelse ikke helt negativ overfor ideen om positiv politik:

“Midlet til at skabe et bedre liv er bl.a. […] »positiv politik«. Det vil for nogen unægtelig klinge en anelse uhyggeligt, men tanken er god. Nørretranders vil gerne revitalisere civilsamfundet – naboskaber, venskaber, klubber og den slags – og det er et fint korrektiv til den dyrkelse af velfærdsstaten, der er så populær i dag.”

Bogen får tre ud af seks mulige stjerner fra Berlingske.

 

Kristelig korrektur

Er det sætternissen eller missionærerne der har været på spil?

‘Det er gode, næstekærlige og sympatiske budskaber, som Tor Nørretranders bekender sig til. Og den slags kan, som vi ved, ikke siges højt tilstrækkeligt tit,’ skriver Kristeligt Dagblad i dag i en anmeldelse af Vær nær.

Avisen fortsætter:  

‘Således heller ikke i “Vær nær”, der glad og gerne bogstaverer og gentager sine pointer, der belejligt nok passer på snart sagt alle livets forhold, og som bliver serveret for læseren i en overpædagogisk tone, der – det meningsfulde og menneskekærlige indhold til trods – tangerer det bedrevidende og nærmer sig det moraliserende.’

Da det således nu er afsløret, at bogen og dermed dens forfatter er bedrevidende og fingerpegende, kan jeg jo lige så godt forstærke indtrykket ved at pege på, at den ellers så hedenske sætternisse også har et liv på den kristelige avis.

Anmelderen tager afsæt i digtet om at Bennys bukser brændte. / Børge råbte – åh! / Børge havde nemlig / Bennys bukser på… og skriver:

‘Med billedet af Benny og Børge fremskriver Tor Nørretranders sin egen lovmæssighed, som han kalder enkel, klar, banal og naiv: ” Alle har det bedre, når den enkelte har det godt. Den enkelte har det bedre, når alle har det godt.” Det gør ganske enkelt godt at gøre godt. Og det gælder ikke blot på individniveau, men også på samfundsniveau: “Samfundet er ikke et nulsumsspil, hvor den enes lykke betyder den andens ulykke, hvor den enes gevinst er ensbetydende med den andens tab. Tværtimod. Samfundet er et gigantisk plussumsspil, hvor alle bliver ringere, når alle bliver rigere.” Og således bliver Tor Nørretranders’ ” Vær nær” en bog om selvhjælp til samfundshjælp.’

Det er jo smukke ord, og lad gå at den lille lovmæssighed måske er en anelse upræcist citeret (originalformuleringen lyder: Alle får det bedre når du har det godt. Du får det bedre når alle har det godt).

Men der er et bemærkelsesværdigt lille twist i et af citaterne fra bogen i passagen ovenfor: “Samfundet er et gigantisk plussumsspil, hvor alle bliver ringere, når alle bliver rigere.”

Er det kristendommen, der har sneget sig ind her: Vi bliver alle ringere, når vi bliver rigere?

Jesus sagde i  hvert fald iflg. Bibelen: “Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” (Matthæus 19, 23-25).

Eller er det bogens fortælling om de riges selvoptagede og uempatiske solipsisme, der spiller ind?

Men OK, når alt kommer til alt  er bogens egen formulering selvfølgelig egentlig ret tautologisk: “Samfundet er et gigantisk plussumsspil, hvor alle bliver rigere når alle bliver rigere.” 

Tautologi? At sige det samme to gange: Rigere rigere. Eller som i anmeldelsen: ”  irriterende bedrevidende …”.

Jeg bukker og takker.

Fra et interview om “Vær nær” i Kristeligt Dagblad den 31. maj

Hvad er vejen frem herfra?

“Vi genkender under alle omstændigheder både Nørretranders billede af vores umiddelbare empati, når vi først får øje på det, og vi genkender også den aktuelle tendens til ulighed og forråelse. Spørgsmålet er, hvad der er vejen frem herfra. Nørretranders bog er et oplysende og inspirerende skridt i den rigtige retning,” skriver Dagbladet Informations toneangivende og tænksomme weekendredaktør Rune Lykkeberg i en anmeldelse af Vær nær, der står i avisen fredag, men allerede torsdag aften kunne ses på avisens netside.

“Som ingen anden i Danmark skriver Tor Nørretranders videnskabelige indsigter og politiske perspektiver sammen i en bog om, at vi er meget mere fælles, end vi tror,” forklarer Lykkeberg og tilføjer: “Han giver os i sin fine nye bog, Vær nær, intet mindre end et videnskabeligt grundlag for fællesskabet mellem mennesker.”

Vær nær er måske en hippiebog med hensyn til sine konklusioner, men den er videnskabelig i sine argumenter.” 

Læs hele anmeldelsen på Information.dk eller i den trykte avis fredag.

Nærved og næsten – på papir og på nettet

Politiken anmelder to forskellige bøger med to forskellige anmeldere – men næsten samme tekst

Det begynder at dæmre, når man skal forstå hvorfor Dagbladet Politiken nu er begyndt at tage sig betalt for at man læser artikler på Politiken.dk. Her havde man måske forestillet sig at det hele bare var genbrug, men nej: det er kreativt nyt og anderledes stof der står at læse på netsiden i forhold til den trykte avis.

I dagens trykte avis bringer Dagbladet Politiken, 2. sektion, side 4, således under overskriften “Tors evangelium” en anmeldelse af en bog med titlen “Vær nær. Sammenhæng i sammenfundet”. Anmeldelsen er skrevet af Svend Brinkmann.

I dagens netavis bringer Politiken.dk under overskriften “Nørretranders i ny bog: Vi er sociale og empatiske dyr” en anmeldelse af bogen “Sammenhæng i samfundet”. Anmeldelsen er skrevet af Svend Erik Nielsen.

Politiken på papir

Politiken på net

Selv om det altså tilsyneladende er to forskellige anmeldere, der skriver om to forskellige bøger, er teksterne i de to artikler alligevel forbløffende ens. De er begge forholdsvis negative overfor bogen, som de begge giver tre ud af seks mulige hjerter. Og de beklager sig begge over at de savner “en forklaring på, hvordan den erklærede storsindede menneskelige natur er blevet trådt under fode af noget ondt andet (kapitalismen?), men en sådan forklaring optræder ikke i bogen, som derfor kommer til at hvile på et postulat og en potentiel selvmodsigelse.” Det er bemærkelsesværdigt, fordi bogens midtersektion “Fairness”, den anden ud af tre hoveddele, stort set ikke handler om andet (svaret er at ulighed i samfund skaber egoisme – og at denne ulighed er vokset dramatisk de seneste tre årtier).

De to anmeldere har altså det til fælles, at de ikke har læst bogen (men det havde jo altså også ret travlt med  at skrive af efter hinandens anmeldelser).

Pull quote på papir

Der er dog også andre punkter end anmeldernavnet og bogens titel, hvor de klart adskiller sig fra hinanden. Såvel i den trykte avis som i netavisen beklager anmelderne sig over, at bogen finder det “nødvendigt at henvise til hjerneforskning for at kunne fastslå banale selvfølgeligheder” og begge sætter trumf på: “Det er, som om vi har mistet tilliden til vores sunde fornuft, og kun tror på noget, når det kan ‘bevises’ (neuro)videnskabeligt.”

 

Pull quote på net

Og begge steder gentages og fremhæves konklusionen i et såkaldt pull quote (en tekst der trækkes ud af spalten og fremhæves i stor skrift for at vække opmærksomhed). I den trykte avis fremstår konklusionen som det, den er, nemlig et citat fra anmeldelsen, mens det på netavisen er mig, der angives som ophavsmand til den citerede udtalelse:  “Det er, som om vi har mistet tilliden til vores sunde fornuft”.

Men det er altså ikke mig, der siger sådan. Det må være Politiken, der taler i søvne om sig selv.