Interessant, fængende og lettilgængelig

Politiken anmelder “Lys!” men overser billederne – selv om anmelderen er kunstanmelder

Politiken anmeldte i lørdags “Lys!”  forholdvis positivt: Bogen får fire ud af seks mulige stjerner.

Anmeldelsen er skrevet af kunstredaktør Peter Michael Hornung: “Der er mange øjenåbnenede overvejelser og oplysninger i ‘Lys!’, for eksempel at mennesker generelt er så dårlige til at bruge øjnene.” Skærmbillede 2015-12-20 00.18.25

“Med så fremtrædende forfatternavne burde bogen være usædvanlig god? Tja, den er i hvert fald interessant, fængende og lettilgængelig,” skriver Hornung.

Men kunstredaktøren har et problem med bogen: “I kraft af en billedkunstners medvirken burde det være en bog, som inddrog kunsten på lige fod med fysikken. Men den langt overvejende del af indholdet vedrører naturvidenskab.”

Påstanden er mærkelig. Halvdelen af bogen består af billeder som alle – på nær tre håndholdte iPhone shots – stammer fra Olafur Eliassons arbejde. Det er fotografier af kunstværker eller fotografier der selv er kunstværker. Hele 80 af bogens godt 200 sider er rent billede. Derudover er der en lang række sider med både billede og tekst og naturligvis nogle med ren tekst.

Men det anmelder kunstredaktøren ikke. Han nævner akkurat at der findes fotografier af Olafur Eliassons værker i bogen, men skriver ikke mere om dem. Han skriver kun om hovedteksten, som ganske rigtigt især er baseret i den den teknisk-naturvidenskabelige og neurovidenskabelige kultur (den er forfattet af undertegnede).  Teksten refereres ret slingrende i anmeldelsen.

I netudgaven Politken.dk lyder overskriften  på anmeldelsen: “Ny bog om lys er interessant, fængende og lettilgængelig”.´

I den trykte avis er overskriften til den samme anmeldelse “Det handler om at se – efter.”

Tja: at se efter.

 

Politiken anm. Lys! 191215 1

Hvorfor er det en kunstredaktør der anmelder, når han ikke kan se at der er billedkunst i bogen?

Flattr this!

Skriv et svar